top of page
CCW - columbus circle.jpg

Bliv Klogere på Tre Cirkulære Trends i New York

New York har på egen krop mærket konsekvenserne af både urbanisering, klimaforandringer og sideeffekterne fra et stigende forbrug. Et af byens svar skal være at tænke mere cirkulært. Og tankegangen om at øge genbrug og genanvendelse på tværs af sektorer og produktkategorier er ved at udvikle sig til en uundværlig brik i byens bestræbelser på at tænke bæredygtigt. Tre trends har præget byens cirkulære tænkning det seneste år – læs om dem her.

En undersøgelse viste for nylig, at New York er verdens anden største by – når det kommer til forbrug. COVID19 har ganske vist sat en midlertidig dæmper på det tempo som produkter og services skifter hænder i byen, men krisen har omvendt gjort det klart for alle, hvor vigtigt det kan være med lokale forsyningskæder. Uanset pandemi er potentialet der, og alt fra virksomheder og organisationer til universiteter og NGO’er har undersøgt mulighederne for at tænke forbruget mere cirkulært.

 

I New York favner den cirkulære tankegang bredt, og nye løsninger og ideer dukker op på tværs af sektorer og brancher. Et af stederne at få en idé om den store innovationskraft i byen er på den årlige Circular City Week New York – en festival der finder sted hvert år i marts arrangeret af Danish Cleantech Hub, der siden 2014 har været en del af New Yorks cleantech økosystem og beskæftiget sig indgående med bæredygtighedsdagsordenen.

 

Som optakt til dette års festival er det værd at fremhæve tre cirkulære trends, der fylder i New Yorks bybillede disse år.   

Eliminering af plastikaffald og gentænkning af emballage

Kun 14% af den globale plasticemballage ender på genbrugsstationer, og heraf er det kun 9% der reelt ender med at blive genbrugt – og det til trods for, at plastic er et af de nemmeste materialer at genbruge. Som konsekvens har en række amerikanske virksomheder sat aktivt ind for at nytænke plasticemballage.

Et af disse initiativer er Loop Store projektet – et ’zero-waste’ online supermarked hvor New York City er blandt de første byer i verden hvor det rulles ud. Med World Economy Forum i ryggen har store brands som Häagen Dazs, Pantene, Oral-B Click, the Body Shop med flere, udviklet ny emballage til deres produkter som kan genbruges. Dette skaber et zero-waste grundlag, hvor kunder kan købe deres favorit produkter uden at gå på kompromis med miljøet. Samtidig tapper det ind i en stigende forbruger bevisthed om det affaldsproblem nethandel kan medføre og giver os alle en forsmag på hvordan take-back systmer kan se ud indenfor online retailhandel på tværs af brands.  

Et andet initiativ er affaldsgiganten Rubicon , som har en målsætning om at eliminere al affald, og som sidste år kunne meddele en stigning på 40 pct. i plastic genbrug. I en case belyser de, hvordan restaurantkæden Chipotle, som til daglig betjener mere end en million kunder om dagen, har omkring 9% plasticaffald ud af deres samlede affaldsforbrug. Her blev det estimeret, at 95% af de 9% plastic endte på en losseplads. Gennem et black pilot projekt, indførte Rubicon et ”Gloves to Bag” program der resulterede i at mere end 625,000 af deres plastichandsker blev genbrugt. Dette har ført til at programmet er blevet implementeret i alle Chipotle forretninger og at deres affaldsforbrug af plastik er faldet markant.

Take-back systemer og leje af produkter

Flere initiativer på det amerikanske marked har forsøgt at nytænke og genudvikle produkter indenfor en cirkulær ramme - eksempelvis den amerikanske virksomhed TerraCycle, der arbejder for at genbruge selv de sværeste produktkategorier. Deres såkaldte take-back system giver mulighed for at selv de sværeste produktkategorier kan blive omdannet til nye produkter, og er dermed med til at skabe et zero-waste grundlag.

Circular City Week New York er også stærkt præget af at New York City er en af verdens mode metropoler. Det betyder at interessen og udbredelsen af cirkulær foretningsmodeller inden for tøj og møbler er hastigt stigende. New York baserede virksomheder som Feather og Wardrobe tilbyder for eksempel leje af møbler og tøj til et købestærkt og klimabevidst publikum. 

USA har også en lang tradition indenfor remanufacturing i industrien. Ofte drevet af universiteterne er der i USA og New York en række organisationer og initiativer som sætter fokus på hvordan store industrivirksomheder kan genbruge dele af deres udstyr, komponenter og teknologi. The ReMADE Institute er en af disse, hvor man blandt andet arbejder med virksomheder som CaterPillar.

Tracking af cirkulariteten

Endelig er der i USA gjort meget for at udvikle systemer og værktøjer, der kan belyse produkters cirkulære aftryk, så virksomheder lettere kan sætte en målsætning for at forbedre deres forretningsmodel og gøre den mere økonomisk profitabel og bæredygtig.

Eksempler inkluderer mode og tekstil industrien hvor RFID tracking vinder frem. Dette er en teknologi, der betyder at man kan væve en simpel intelligent tråd ind i hvert stykke tøj, som kan lagre data omkring oprindelse, materialesammensætning, men potentielt også brug af tøjet. New York baserede EON er blandt de førende i at udbrede denne teknologi til nogle af verdens største modebrands. 

I USA fylder de jobmæssige aspekter også meget i bæredygtighedsdebatten. I rapporten fra New York Circular City Initiative ”Complex Challenge, Circular Solutions”, som Freshfields står bag, vurderes det, at en cirkulær omstilling af New York vil give byen 11,000 arbejdspladser, og indtægter på mere end 11 milliarder dollars. Denne type beregninger er vigtige fordi de hjælper byer med at skabe det politiske og økonomiske fundament som skal muliggøre investeringer i en cirkulær omstilling. 

Facts and info

Contributors

D. 22-28 marts 2021 indtager Circular City Week New York den virtuelle scene med en lang række af arrangementer, der fokuserer på, hvordan cirkulære løsninger kommer til at fylde mere i New York. Ugen er også en mulighed for danske virksomheder til at skabe netværk med amerikanske aktører og videndele på tværs af sektorer og industrier. Der er både mulighed for at deltage som event vært, eller blot deltage i en af de mange spændende arrangementer.

Maria Helena Birkman Smith.MHBS.1109312.

MARIA HELENA BRINKMAN SMITH

Business Analyst, Danish Cleantech Hub New York

mhbs@di.dk

LFP_8985 copy (006).jpg

TONE SØNDERGAARD

Director, Danish Cleantech Hub New York & Circular City Week

tone@di.dk

bottom of page